Specialist

Blev lægevikar efter 26 år på samme sygehus

Viera Sulovcova arbejdede i 26 år på samme sygehus i Sverige, før hun besluttede sig til at prøve noget nyt. I Danmark fandt hun et job og en hverdag, som hun trivedes rigtig godt med. Hun kom tæt på patienterne og fik brugt sine kompetencer.

– Efter at have arbejdet med akutmedicin i over 20 år på et sygehus i Stockholm var jeg klar til en ny hverdag. Jeg brugte også for meget tid på administration og politik. Det kan vel ikke være det samme overalt, tænkte jeg. Jeg prøvede derfor først mindre steder i Sverige, før jeg besluttede mig for at prøve Danmark, fortæller Viera Sulovcova.

 

Læs også om psykiateren, der har arbejdet som vikarlæge i Transmedica i 20 år.

 

Alt det praktiske blev ordnet

Efter at have vikarieret for et andet bureau hørte hun fra flere kolleger, at de arbejdede for Transmedica. Så da hun fik en forespørgsel om at skifte til dem, sagde hun ja tak.

– Det har jeg ikke fortrudt! Alt det praktiske bliver ordnet effektivt og enkelt. Der var for eksempel sørget for en bolig, da jeg ankom, så jeg behøvede ikke at gøre andet end at hente nøglerne. Det føltes meget trygt, og jeg har fået hurtige tilbagemeldinger, hver gang jeg har haft spørgsmål. Hvis jeg skal tilbage til Danmark, vil jeg slet ikke overveje at tage af sted for andre.

Sulovcova har siden 2015 haft to ophold i Danmark med Transmedica. Begge vikariater har været på omkring et år, og de er begge foregået i nordjyske Hjørring.

– Hjørring er en lille by, men jeg fandt mig godt til rette. Det er også et fantastisk område at rejse rundt i.

 

Hvis jeg skal tilbage til Danmark, vil jeg slet ikke overveje at tage af sted for andre. 

Se ledige lægevikariater

 

Brugte både hoved og hænder

I Danmark oplevede Sulovcova, at hendes kompetencer blev brugt bedre, og at hun fik opgaver, som var mere udfordrende.

– I Danmark fik jeg ikke alene brugt mine hænder, men i høj grad også hovedet. Jeg er en erfaren læge og fik givet min viden videre til nogle meget lyttende kolleger. Vi uddannede også nogle af de unge læger, som blev selvstændige på få måneder. Det gør en stor forskel at føle, at man gør nytte. At få brugt sine kompetencer er næsten det vigtigste, siger hun.

 

At få brugt sine kompetencer er næsten det vigtigste.

 

Mere patientorienteret

Sulovcova anbefaler på det varmeste Danmark som arbejdsland.

– Jeg opfordrer alle, som er interesseret i at arbejde i et andet land, til at springe ud i det. I Danmark kommer du tæt på patienterne, og sundhedsvæsenet er mere patientorienteret. Lægerne har en praktisk hverdag med betydeligt mindre administration. Det er et konstruktivt arbejdsmiljø, og man føler, at man gør nytte, afslutter hun. 

 

Er du interesseret i at vide mere om at arbejde som lægevikar?

Læs mere her eller kontakt os, vi hjælper dig med at skræddersy dit vikariat!

Telefon (+45) 33 33 76 13

Email: transmedica@transmedica.dk