Specialist

Fakta om rangering og rammeaftaler i Norge

Fakta om rangering og rammeaftaler i Norge

Det lønner sig at sammenligne tilbud fra flere vikarbureauer. Find de godkendte leverandører på dit område, der hvor du vil arbejde i Norge. Her forklarer vi de norske rammeaftaler, hvad den såkaldte rangering af vikarbureauerne betyder og hvordan man bedst får sit drømmevikariat.

De norske rammeaftaler

I Norge bliver vikarbureauer godkendt som personaleleverandører via en national overenskomst, nemlig de to-årige rammeaftaler med Norges regioner, administreret af statsejede Sykehusinnkjøp (tidl. HINAS). Specialister og sygeplejersker der vikarierer på norske hospitaler, er alle omfattet af rammeaftalerne, og arbejder via de godkendte leverandører.

Hvis for eksempel en psykiater vil til Nord-Norge, er der en rangordnet liste over lægevikarbureauer med leverandørstatus, herunder Transmedica.

Alle leverandører tilbyder forskellige betingelser, så det betaler sig at lave sin research. Det gælder for nye vikarlæger, men i særdeleshed også for de erfarne specialister.

Hvad betyder rangering – og hvad betyder det ikke?

Rangeringen er baseret på kriterier opgivet i budkonkurrencen, specielt med hensyn til pris og kvalitet. “Valg av leverandør bestemmes av hvilken prioritet leverandøren har i gjeldende rammeavtale,” hedder det blandt andet, men hvad betyder det for din frihed til at vælge vikarbureau?

Kate Marie Frogner, chef for Transmedicas norske afdeling, har 15 års erfaring med rekruttering af vikarer i Norge og har arbejdet med de nationale rammeaftaler, siden de første af slagsen i 2009. Hun forklarer, hvordan rekruttering foregår i hverdagen:

– Når der opstår et vikarbehov hos en af vores opdragsgivere, sendes der en forespørgsel ud til alle leverandører med rammeaftale i den givne region, for det konkrete specialistområde. Her beskrives afdelingen og vikarens nødvendige kompetencer. Leverandører skal afgive tilbud inden en svarfrist. Når fristen er ude, vil afdelingen vurdere de kandidater de har fået præsenteret og vælge den løsning, der dækker opgaven bedst muligt. I de tilfælde, hvor to leverandører har præsenteret to lige gode løsninger, vil deres rangering afgøre, hvem der får aftalen.

Det fastslås i aftalen, at “Likelydende forespørsel om vikar skal sendes til alle avtaleleverandørene.” Alle de godkendte leverandører har altså i praksis adgang til de samme stillinger. Det sker kun sjældent, at nogen har helt ens kandidater, der konkurrerer om samme vikariat.

– Vores erfaring er, at den leverandør som dækker opgaven bedst muligt, med hensyn til kravspecifikation og kontinuitet, får aftalen, forklarer Frogner.

Kvartalsstatistikker bekræfter, at ingen har underlagt sig markedet

Rangeringsordningens funktion er ikke at tvinge vikarer ind hos en bestemt leverandør, men har mere med pris at gøre, ifølge Transmedicas norske chef, Kate Marie Frogner:

– Vi har et rigtig godt samarbejde med Sykehusinnkjøp. Det indebærer, at alle leverandører får tilsendt en rapport hvert kvartal, over hvilke leverandører der har leveret vikarer til de forskellige steder i Norge. Statistikken viser tydeligt, at det ikke nødvendigvis er dem med højest rangering, der leverer flest vikarer. Rangering har mest med pris at gøre. Ofte ser vi, at leverandører med høj rangering slet ikke kan levere.

Alle kan frit vælge det bedste vikartilbud

I Norge er arbejdsmarkedet frit og det er helt op til den enkelte, at vurdere, hvem man vil have som arbejdsgiver eller samarbejdspartner. Hver tredje psykiater der vikarierer i Norge har valgt Transmedica. Det samme gælder hver fjerde radiologivikar i Norge.

Fra 2021 er Transmedica fortsat leverandør for psykiatri, radiologi og alle medicinske og kirurgiske specialer i hele Norge. Vi er leverandør af specialsygeplejersker til hele Norge, samt almene sygeplejersker til Nord-Norge.

I Transmedica har vi valgt at satse på, at tiltrække de mest kompetente vikarer ved hjælp af de bedste lønninger. Det er nærmest altid vikarens kvalifikationer og tilgængelighed i vikarperioden, der er afgørende. Derfor ligger Transmedica blandt toppen, med hensyn til antal udstationerede vikarer, uanset hvor vi er placeret i rangeringsfeltet.

Lægerne får det sidste ord

“Transmedica har alltid funnet de stillinger jeg har ønsket, over hele Norge og når som helst på året. Servicen er generelt god, og det er lønnen også. Jeg kan anbefale Transmedica og har lyst til å fortsette samarbeidet.”
–Ole, Radiolog

“För det mesta har Transmedica kunnat fixa vikariat åt mig när jag önskat det och var jag önskat det. Ersättningen som Transmedica erbjuder är konkurrenskraftig och speglar väl den kompetensnivån man nått. Jag är nöjd med lönen jag får och tänker fortsätta samarbetet. Kvalitet och service på toppnivå.”
–Adrian, Överläkare i radiologi

“Lønnen er god og jeg har alltid fått vikariater via Transmedica når jeg ønsket det, i forskjellige norske landsdeler.”
–Vanja, Psykiater

KILDER:
Citater fra Veileder for bestilling av vikartjenester helsepersonell (Sykehusinnkjøp, 2017).