Tryghed

Vaccinetilbud til vikarer i Danmark

Coronavaccine

Danske og svenske vikarer, der arbejder i Danmark via Transmedica, kan nu tilbydes vaccine mod COVID-19.

Tilbuddet skal opfattes som en service og det er helt frivilligt, om du vil tage imod et tilbuddet, hvis Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI) tilbyder dig til et vaccinationsforløb.

Da du arbejder i sundhedssektoren med særlig risiko for smitte, og varetager en kritisk funktion, der er svær at erstatte, har Transmedica valgt at arbejde for, at du kan blive tilbudt at blive vaccineret som del af den såkaldte målgruppe 4, der forventes vaccineret i løbet af marts og april måned, 2021. Vi kan dog ikke garantere, at du får tilbudt vaccination, da det i sidste ende er op til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at visitere sundhedspersonale til vaccinationsforløb.

Er du allerede blevet vaccineret?

Det er muligt, at du allerede er blevet vaccineret ude på sygehuset/klinikken. Da må du meget gerne give os besked.

Er du ikke blevet vaccineret eller indkaldt til vaccination?

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at vaccination for læger og sygeplejersker, der arbejder via et vikarbureau kan tilbydes og visiteres til vaccinationsforløb. Det sker ved, at vikarbureauet indsender en anmodning om tilbud til vaccination på vegne af de ansatte til Statens Serum Institut. Vi har derfor sendt en anmodning om tilbud til vores ansatte til vaccination til Statens Serum Institut. Det er vigtigt at understrege, at det alene er et tilbud om mulighed for vaccination.

Hvornår modtager du tilbud om vaccination?

Statens Serum Institut kan ikke oplyse præcist, hvornår tilbud om visitation til vaccinationsforløb sker, men Sundhedsstyrelsens plan er, at vaccinationerne gennemføres i løbet af marts og lidt ind i april.

Hvordan modtager du tilbud om vaccination?

Statens Serum Institut tilbyder og inviterer de visiterede læger og sygeplejersker via e-boks eller et fysisk brev, hvis man er digitalt frameldt e-boks.

Hvordan booker du tid til vaccination?

Hvis du modtager et tilbud om vaccination, skal du selv booke tid til vaccination på et regionalt vaccinationssted. Vejledning fremgår af tilbuddet du modtager i e-boks.

Spørgsmål? Kontakt Transmedica.