Tryghed

7 almindelige spørgsmål fra lægerne

Læge

Overvejer du at blive lægevikar? Vi svarer på nogle af de mest almindelige spørgsmål fra lægerne.

Det er vigtigt at mærke strømningerne i markedet, og det er vi gode til i Transmedica. Vi er ude at besøge både sygehuse og læger, og det giver et indblik i, hvad der sker. Vi har lange relationer nogle steder, og der er læger, vi har haft i job 10-15 år på samme sted, fortæller han.

Det tætte samarbejde har givet et godt kendskab til, hvad lægerne overvejer, og derfor kan vi svare på de mest almindelige spørgsmål:

 

1. Hvad er de faglige forskelle mellem landene?

Der er varierende forskelle mellem landene inden for de forskellige specialer. I Transmedica har vi indsigt i disse forskelle, og de forskellige konsulenter guider og informerer lægevikarerne på forhånd.

Vi arbejder med psykiatere, som må forholde sig til forskellige lovgivninger i Danmark, Sverige og Norge. Vi guider dem gennem forskellene og beder dem læse op på stoffet før afrejse. Vi forbereder også sygehusene, hvis der kommer en læge, der ikke har arbejdet i landet før, så lægevikaren kan få en kontaktperson på sygehuset at forholde sig til, og der bliver sat tid af til oplæring.

 

2. Hvordan får jeg autorisation og specialistgodkendelse?

At søge om autorisation og specialistgodkendelse i et andet land kan virke som en overvældende proces, men som vikarlæge i Transmedica er du ikke alene om det.

Vi har inhouse-ekspertise til ansøgningsprocesserne, og vi hjælper og guider vikarlægerne hele vejen.

 

3. Hvad kan jeg forvente i løn?

I Transmedica er der gode lønforhold og stabile udbetalinger.

Lægevikarerne får udbetalt løn hver 14. dag. Det er forskellige modeller for ansættelse i de forskellige lande, og vores økonomiafdeling kan rådgive, så lægerne finder den model, der passer dem bedst.

Se ledige lægevikariater 

 

4. Hvordan er det med skatten?

Mange har spørgsmål om det økonomiske ved at være vikarlæge, og hvad de skal gøre i forhold til skat, når de arbejder i et andet land.

I de skandinaviske lande er der mange love, og det kan være forvirrende at sætte sig ind i det hele. Vi hjælper derfor gerne med selvangivelsen, så vores læger undgår et potentielt skattesmæk. Vi har samarbejdet med skattemyndighederne i over 30 år og har derfor et højt service- og rådgivningsniveau. Vikarer kan føle sig helt trygge ved, at vi har styr på reglerne, siger Mikael Palm.

 

5. Hvordan kommer jeg derhen?

Ikke alle vikariater er i store byer, og mange har praktiske spørgsmål vedrørende transporten til arbejdsstedet.

Vi guider dem 100 pct. og giver detaljerede rejsebeskrivelser. Vi finder den nemmeste rute til nærmeste lufthavn, med færge, bus eller andre transportmidler. Dukker der spørgsmål op undervejs, er vi altid tilgængelige, uanset om det hverdag eller i weekenden.

 

6. Hvad hvis noget ikke fungerer?

Lægerne tænker også på, hvad der sker, hvis det praktiske ikke fungerer, det kan for eksempel være ting i boligen.

Vi hjælper med praktiske ting som at få boligen på plads og bidrager naturligvis, hvis tingene ikke er i orden.

 

7. Hvad sker der, hvis vikariatet ikke fungerer?

Har man ikke selv prøvet at være vikar, kan man være urolig for, hvad der sker, hvis vikariatet bare ikke fungerer.

Alle vikarlæger får en kontaktperson hos Transmedica, der følger dem tæt. Vi ringer ofte til dem for at høre, hvordan det går, vi mailer til dem og besøger dem, når vi er i nærheden. Vi gør meget for at minde dem om, at vi her for dem. Opstår der udfordringer, kan vi gå i dialog med sygehuset, hvis det kan forbedre situationen. Viser det sig, at noget er helt galt, er det ikke i nogens interesse at fortsætte. Så sørger vi for at afslutte vikariatet på en pæn måde og finde et nyt vikariat til lægen.

Vi er tætte på det, der foregår, også hvis det ikke går som forventet. Dette sker heldigvis uhyre sjældent.

 

Har du flere spørgsmål til det at være lægevikar? Kontakt os gerne!