Som led i vores rekrutteringsforløb har vi brug for en række personoplysninger om dig, for at vurdere, at vi overholder gældende lovgivning samt de (ramme)aftaler, der er indgået med vores kunder. Disse oplysninger vil vi forespørge separat. Hensigten med denne henvendelse er at sikre, at vi overholder persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Det betyder, at du har ret til at få følgende oplyst:

  1. Transmedica A/S CVR-nr. 17423401 er dataansvarlig.
  1. Oplysningerne vil alene blive brugt internt i Transmedica A/S i forbindelse med ønske om ansættelse. Dog kan vi efter aftale med dig gemme og behandle oplysningerne i forbindelse med eventuel fremtidig ansættelse. Det vil kun være personer i Transmedica A/S, der er direkte involveret i rekrutteringen, der vil have adgang til oplysningerne. Oplysningerne vil ikke blive delt med andre, uden din accept.
  1. Vi sletter dine oplysninger når der ikke længere er sagligt behov for at opbevare dem, medmindre du har givet samtykke til, at vi opbevarer dem i længere tid.
  1. Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig, og du kan på ethvert tidspunkt rette disse eller bede om sletning af registrerede oplysninger om dig. Såfremt du ønsker at benytte dig af disse muligheder, kan du kontakte din kontaktperson hos Transmedica A/S eller vores data proctection officer på dpo@transmedica.dk.
  1. Du har ret til at indgive klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger, såfremt du mener, at databeskyttelsesreglerne er overtrådt. Klage kan indgives på www.Datatilsynet.dk

Endvidere ønsker vi at kontakte eventuelle referencer du har opgivet. I den forbindelse vil Transmedica behandle relevante personoplysninger, hvis de bliver gjort tilgængelige.