Min erfaring med Transmedica har været, at de er top professionelle til at skræddersy alt det, der skal til for at gøre en ansættelse langt væk hjemmefra attraktiv lige fra 1. samtale til man afslutter sin stilling og er inde og aflevere nøgler i Transmedica til en lille afslutningssamtale.

En god veninde anbefalede at jeg valgte Transmedica, som hun havde fine erfaringer med fra Sverige. Jeg valgte en ansættelse i provinsen (i psykiatrien), hvor jeg skulle pendle i weekenden og kunne være hjemme hos min ægtefælle.

Jeg fik tre tilbud om lejlighed tæt på hospitalet og endte med at vælge en moderne veldisponeret lejlighed med alle bekvemmeligheder og så endda med fin udsigt over byen. Det var en fornøjelse at komme fra arbejde og alt var velfungerende. Jeg havde nogle specifikke ønsker til indbo, som blev imødekommet ligesom der blev lejet en cykel til mig.

Undervejs var der opfølgning fra Transmedica, hvor der var stor lydhørhed overfor nogle udfordringer jeg oplevede i arbejdesfunktionen og hvor jeg følte det blev taget meget seriøst. Efter en sygemelding kunne jeg genoptage arbejdet, men valgte at sige op 2,5 måned efter da jeg fandt arbejdsforholdene fortsat utilfredsstillende. At sige op gav mig mange moralske skrupler, men igen blev der vist forståelse for min beslutning og det er jeg taknemmelig for.

Hele opholdet var horisontudvidende på mange måder; så interessant at møde lægekollegaer fra andre steder i verden og hårdtarbejdende lokalt forankret og sejt personale. Gode kollegaer findes alle steder!

Jeg kan varmt anbefale andre læger at vælge Transmedica. De holder hvad de lover.

Med venlig hilsen 

Vibeke